Svend Methling var i begyndelsen af i 1920'erne i Tyskland og fik der ideen til - og startede helt efter tysk forbillede - sin egen "Folkescene" i 1924. Det var et seriøst foretagende, og det var "seriøse" skuespil man opførte på Methlings "Folkescene". Holbergs "Erasmus Montanus" og "De Usynlige", Sheridans "Bagtalelsens Skole", Molieres "Den indbildte syge", Oehlenschlägers "Hagbard og Signe", Heinrich Von Kleist "Den skårede Krukke" o.s.v.
"Folkescenen" havde et stort repertoire der foruden de allerede nævnte også omfattede forfattere som Selma Lagerlöf, Ibsen, Bjørnson, Kleist, Schiller, Sheridan, Yeats, Gorkij o.s.v.
Methlings "Folkescenen" havde ikke sit eget teater, men måtte leje sig ind på andre teatre. Fra 1926 havde Svend Methling også været direktør på Det ny Teater, som var det ene sted hvor "Folkescenen" lejede sig ind. I slutningen af 1920'erne ophørte Folkescenen med at eksistere.