Terms & Conditions

We have Recently updated our Terms and Conditions. Please read and accept the terms and conditions in order to access the site

Current Version: 1

Privacy Policy

We have Recently updated our Privacy Policy. Please read and accept the Privacy Policy in order to access the site

Current Version: 1

*ABC Teatret

ABC Teatret, blev opført i 1936 på Frederiksberg Allé under navnet Montmartre. Frem til 1948 en blanding af teater og varieté med et meget folkeligt repertoire.

I 1949 overtog revymanden Stig Lommer bygningen med den meget brede scene og omdøbte den til ABC Teatret. Under navnet Kellerdirk Bros. præsenteredes i 1950'erne Dirch Passer og Kjeld Petersen som komisk par, og samtidig opstod crazykomikken i dansk revy. De efterfulgtes siden af et andet komisk par, Preben Kaas og Jørgen Ryg. Både revyer og lystspil blev vittigt og smagfuldt præsenteret, ledsaget af de pikante Lommerpiger, som blev et begreb.

Preben Kaas søgte fra 1966-68 med vekslende held at føre denne linje videre, hvorefter Stig Lommer på ny overtog driften. Klaus Pagh baserede 1972-81 sit repertoire på håndfaste farcer og moderne lystspil med førende komikere i hovedrollerne. Under Helle Virkners og Erik Breiners ledelse ændredes ABC Teatrets skarpe profil som morskabsteater gradvis Lars Knutzon fra 1993 et ønske om at føre teatret tilbage til revygenren og nyskrevne lystspil. Han fratrådte dog - grundet en anstrengt økonomi - som direktør ved udgangen af 1994.

ABC Teatret, der havde mere end 600 tilskuerpladser, blev derefter benyttet som åben scene af bl.a. Dr. Dantes Aveny, hvorefter bygningen blev revet ned i 1998 og et boligkompleks opført på grunden.