Apolloteatret 1935
Apollorevyen
Tekst: Mogens Dam
Musik: Irving Berlin
Sunget af Hans W. Petersen og Marguerite Viby
Se, nu er vi her - aftenstunden er nær! |
I dit stive puds, du saa nydelig er. |
Er det sandt min ven ? Tror du jeg bli'r den smukkeste paa Volden ? |
Giv dig blot tilfreds, du fordunkler enhver! - Aah. |
Alle folk vil maabe |
ad hat og sjal og kaabe, |
naar du gaar tur paa volden |
Store Bededags kvæld. |
Borgermænd og koner |
og høje rangspersoner |
gaar aftentur paa Volden |
Store Bededags kvæld. |
Her to borgerpar |
faar en passiar. |
Og de lystige studenter |
alle vegne man ser, |
de gør løjer og ler. |
I solens sidste gløder |
kun glade smil vi møder, |
naar vi gaar tur paa Volden |
Store Bededags kvld. |
Gennem Voldens træer drager vinden sit suk. |
Nu, hvor solen gaar ned, ligger staden saa smuk! |
Alle kirkeklokker ring ud om fred og ingen fare. |
Se nu tændes lys bad de hundrede ruder. |
Folk i lange rader |
med smil og falbelader |
gaar aftentur paa Volden |
Store Bededags kvæld. |
Brave mænd og koner |
og høje rangspersoner |
gaar aftentur paa Volden |
Store Bededags kvæld. |
Der' Prins Ferdinand, |
hvor elegant! |
Her er en kendt og fejret digter |
med hatten paa snu - |
det er vist en filur! |
I solens sidste gløder |
kun glade smil vi møder, |
naar vi gaar tur paa Volden |
Store Bededags kvæld. |