Thalia Teatret 1919
Thalias billedbog
Tekst: Alfred Kjerulff
Musik: Rich. A. Whiting
Sunget af Erna Schrøder
| Jeg var ung, jeg var dum, jeg var seksten, |
| og hver gang at min parasol |
| faldt omkuld nok saa lang, |
| straks herrerne sprang, |
| og de kappedes om at faa den rejst. |
| Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja, |
| hvis jeg vidste, hvad jeg ved i dag. |
| Tænk, den dumme parasol |
| førte mig til Østervold. |
| Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja, |
| hvis jeg havde vidst, det jeg ved i dag. |
| Han erobred' mig helt og holden |
| mig - og parasollen! |
| Det var mørkt, det blev lyst, det var sommer, |
| vi satte os ned paa en bænk, |
| og han daarede mig |
| med kærtegn ? Nej nej! |
| Med en pose med ravgule blommer |
| Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja, |
| hvis jeg havde vidst, det jeg ved i dag. |
| Mens han fortalte alt, |
| gled jeg i en sten og faldt. |
| Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja, |
| hvis jeg havde vidst, det jeg ved i dag. |
| Der laa vi begge to paa Volden, |
| jeg - og parasollen. |
| Jeg kom hjem, jeg fik skænd af min moder. |
| Du har Langelinie tendens! |
| Jamen sødeste mor, |
| saa hør dog et ord, |
| skylden ligger hos de Reineclauder! |
| Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja, |
| hvis jeg havde vidst, det jeg ved i dag. |
| Næste gang skal jeg paa flugt |
| jage den forbudne frugt. |
| Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja, |
| hvis jeg havde vidst, det jeg ved i dag. |
| og tænk, den fyr, at han har stjaalen |
| mig - og parasollen! |