Thalia Teatret 1919
Thalias billedbog
Tekst: Alfred Kjerulff
Musik: Rich. A. Whiting
Sunget af Erna Schrøder
Jeg var ung, jeg var dum, jeg var seksten, |
og hver gang at min parasol |
faldt omkuld nok saa lang, |
straks herrerne sprang, |
og de kappedes om at faa den rejst. |
Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja, |
hvis jeg vidste, hvad jeg ved i dag. |
Tænk, den dumme parasol |
førte mig til Østervold. |
Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja, |
hvis jeg havde vidst, det jeg ved i dag. |
Han erobred' mig helt og holden |
mig - og parasollen! |
Det var mørkt, det blev lyst, det var sommer, |
vi satte os ned paa en bænk, |
og han daarede mig |
med kærtegn ? Nej nej! |
Med en pose med ravgule blommer |
Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja, |
hvis jeg havde vidst, det jeg ved i dag. |
Mens han fortalte alt, |
gled jeg i en sten og faldt. |
Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja, |
hvis jeg havde vidst, det jeg ved i dag. |
Der laa vi begge to paa Volden, |
jeg - og parasollen. |
Jeg kom hjem, jeg fik skænd af min moder. |
Du har Langelinie tendens! |
Jamen sødeste mor, |
saa hør dog et ord, |
skylden ligger hos de Reineclauder! |
Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja, |
hvis jeg havde vidst, det jeg ved i dag. |
Næste gang skal jeg paa flugt |
jage den forbudne frugt. |
Aldrig, aldrig havde jeg sagt Ja, |
hvis jeg havde vidst, det jeg ved i dag. |
og tænk, den fyr, at han har stjaalen |
mig - og parasollen! |