Teatret havde haft mange navneskift. Det startede som Frederiksberg Morskabsteater 1869, fortsatte som Frederiksberg Teater 1904-1914, hvorefter det hed Alexandra Teatret indtil Betty Nansen købte det i 1917 og gav det sit eget navn. Ved hendes død i 1943 blev navnet efter hendes ønske fjernet fra facaden og teatret døbt Alléscenen. I 1963 kom det med Bent Mejding som chef til at hedde Ungdommens Teater og med Morten Grunwalds overtagelse i 1980 blev det igen kaldt Betty Nansen Teatret.