| Kom og hør min triste sang |
| om to unge hjerters trang, |
| om den gryende lykke |
| og den bratte undergang. |
| Det er Anders og Marie. |
| Han var fattig, hun var rig. |
| Anders havde kun en kvie, |
| hendes fader havde ti. |
| Men de var så lykkelige, |
| når de vandrede ved stranden, |
| det var Anders og Marie, |
| for de elskede hinanden. |
| Altid spøgte de og lo |
| og når de andre gik til ro, |
| sværmede de for hinanden, |
| og de kyssede de to. |
| Det var Anders og Marie. |
| Deres kærlighed var stor, |
| altid hørte man dem sige, |
| de bekendte tre små ord. |
| "Kun til dig vil jeg mig vie, |
| vi går ind i ægtestand'n." |
| Sagde Anders til Marie |
| for de elskede hinanden. |