Bondegaarden var oprindeligt en bondegård - den ene af fiskerlejet i alt 4 gårde. Den hed Søgaard på grund af sin beliggenhed ved Hornbæk Sø. Johs. Johannessen Bonde byggede i 1903 hotel og restaurant til gården, i hvis gamle bygninger, der var pensionat. Her kunne man danse til levende musik. Ved midnat mellem den 19. og 20. maj 1944 brændte Hotel Bondegaarden med en kraft, som truede med også at sætte nærliggende pensionat og købmandsforretning i flammer. Årsagen var ifølge besættelsestidens aviser ukendt, men helt tilfældig var den næppe. Hotel Bondegaarden blev ikke genopbygget, undtagen det gamle anneks på Stationsvej der, i 1950, blev udbygget med en dansesal. Hertil flyttede også skænkestuen, "Kanonen". På hotellets gamle plads blev der opført et torv med forskellige butikker samt biografen Scala. Bygningerne med "den nye" restaurant Bondegaarden fik atter stor succes i 1950'erne og 1960'erne. I 1963 blevet stedet til diskotek - indtil 1996, hvor bygningerne blev revet ned og en Netto blev bygget på stedet.