Dansk Folkescene var navnet på en forening, en slags publikumsorganisation for voksne i samarbejde med Dansk Skolescene. Den blev, i 1963, sammenlagt med Andelsteatret og Arbejdernes Teatercentral (Arte) og kom til at hedde Det Danske Teater. Tudlik Johansen blev teatrets første chef (1963-1969). Hun blev efterfulgt af Bering Liisberg, Ebbe Langberg, Meir Feigenberg, Birgitte Price, Peter Aude og, fra 2001, Waage Sandø.