Apolloteatret 1953
Her er vi igen
Tekst: Aage Stentoft
Musik: Børge Müller
Sunget af Birgitte Reimer
| Jeg ved godt, hvorfor han kan li' mig, |
| hvorfor hans syn's, at netop jeg er den |
| han altid drømte om og ventede på, |
| han er let at forstå, det er mænd. |
| Jeg ser det, bar' han går forbi mig. |
| Jeg føler det, når han er ganske nær, |
| hans øjne si'r det, før hans mund får det sagt, |
| interessen er vakt, der'r kontakt. |
| Det'r fordi, de sidder, som de skal, de to, |
| de forstår at røgte deres kald, de to, |
| de er altid sikre sejrherrer på |
| et kunstnerkarneval, de to. |
| Det'r ikke længer nok med øjne, der er blå, |
| næ, man skal helst ha' mer' end det at byde på, |
| og dette mer' end det skal være tippertop, |
| for det er det, der kvikker op. |
| De er skyld i mangt et mandefald, de to, |
| det' fordi, de sidder, som de skal, de to, |
| og hvis de ku' tale, var det ikke småting, |
| de ku få fortalt, de to. |
| Den lille danske frøken Runge |
| fik røde roser af Faruk i Rom, |
| den tykke vinkede: kom hen til mit bord! |
| Og hans glæde blev stor, da hun kom. |
| Først fik de smørrebrød med tunge, |
| og de fik os se lidt at drikke te', |
| så hvisked' han: jeg er din konge i nat! |
| Dertil svared hun brat: Hvorfor det? |
| Det'r fordi, de sidder, som de skal, de to, |
| jeg vil gerne ha' dem med til bal, de to, |
| de har gi'ed mig et af mine vidt berømte |
| små tilbagefald, de to. |
| Hvis du går med mig hjem og nyder et par drinks, |
| så skal du få et sjofelt postkort og en Sfinx. |
| Måske det ikke lyder godt grammatikalsk, |
| men du er sgu pyramidalsk. |
| Når jeg spør', om de sku'vær' til salg, de to, |
| så't fordi, de sidder, som de skal, de to. |
| Men desværre, Runge sagde nej og tog dem med |
| til Place Pigalle, de to. |
| Når verdens kongehuse fester, |
| så strømmer prinser og prinsesser til, |
| så er det pressefotografernes da', |
| de får lov til at ta', hvem de vil. |
| Der står de mange høje gæster, |
| en prins, en konge og en persisk Shah. |
| Men Marg'ret Rose stjæler helt interessen, |
| det' kun hende pressen vil ha'. |
| Det'fordi, de sidder, som de skal, de to, |
| og så er de fra Palais Royal, de to. |
| De ka' sætte Times og Politikens oplag op |
| i tusindtal, de to. |
| Den er forbi den tid, da Philip og prins Gorm, |
| tog verdenspressefotograferne med storm. |
| De populæreste to ting, man har i da' |
| kan Margaret rose sig a'. |
| De gør hende smuk som en krystal, de to, |
| det' fordi de sidder, som de skal, de to, |
| og har hun ikke krone og et scepter, så har hun |
| i alle fald, de to. |