Apolloteatret 1953
Her er vi igen
Tekst: Aage Stentoft
Musik: Børge Müller
Sunget af Birgitte Reimer
Jeg ved godt, hvorfor han kan li' mig, |
hvorfor hans syn's, at netop jeg er den |
han altid drømte om og ventede på, |
han er let at forstå, det er mænd. |
Jeg ser det, bar' han går forbi mig. |
Jeg føler det, når han er ganske nær, |
hans øjne si'r det, før hans mund får det sagt, |
interessen er vakt, der'r kontakt. |
Det'r fordi, de sidder, som de skal, de to, |
de forstår at røgte deres kald, de to, |
de er altid sikre sejrherrer på |
et kunstnerkarneval, de to. |
Det'r ikke længer nok med øjne, der er blå, |
næ, man skal helst ha' mer' end det at byde på, |
og dette mer' end det skal være tippertop, |
for det er det, der kvikker op. |
De er skyld i mangt et mandefald, de to, |
det' fordi, de sidder, som de skal, de to, |
og hvis de ku' tale, var det ikke småting, |
de ku få fortalt, de to. |
Den lille danske frøken Runge |
fik røde roser af Faruk i Rom, |
den tykke vinkede: kom hen til mit bord! |
Og hans glæde blev stor, da hun kom. |
Først fik de smørrebrød med tunge, |
og de fik os se lidt at drikke te', |
så hvisked' han: jeg er din konge i nat! |
Dertil svared hun brat: Hvorfor det? |
Det'r fordi, de sidder, som de skal, de to, |
jeg vil gerne ha' dem med til bal, de to, |
de har gi'ed mig et af mine vidt berømte |
små tilbagefald, de to. |
Hvis du går med mig hjem og nyder et par drinks, |
så skal du få et sjofelt postkort og en Sfinx. |
Måske det ikke lyder godt grammatikalsk, |
men du er sgu pyramidalsk. |
Når jeg spør', om de sku'vær' til salg, de to, |
så't fordi, de sidder, som de skal, de to. |
Men desværre, Runge sagde nej og tog dem med |
til Place Pigalle, de to. |
Når verdens kongehuse fester, |
så strømmer prinser og prinsesser til, |
så er det pressefotografernes da', |
de får lov til at ta', hvem de vil. |
Der står de mange høje gæster, |
en prins, en konge og en persisk Shah. |
Men Marg'ret Rose stjæler helt interessen, |
det' kun hende pressen vil ha'. |
Det'fordi, de sidder, som de skal, de to, |
og så er de fra Palais Royal, de to. |
De ka' sætte Times og Politikens oplag op |
i tusindtal, de to. |
Den er forbi den tid, da Philip og prins Gorm, |
tog verdenspressefotograferne med storm. |
De populæreste to ting, man har i da' |
kan Margaret rose sig a'. |
De gør hende smuk som en krystal, de to, |
det' fordi de sidder, som de skal, de to, |
og har hun ikke krone og et scepter, så har hun |
i alle fald, de to. |