Der var engang

Solen går ned, elskende par
vandrer fortroligt deres dunkle vej.
Sødt hånd i hånd, ak ja, der var
også en tid, da der var bud til mig.
Der var engang, jeg elsked' een
han kaldte mig sin øjesten.
Den elskovslyst blev ikke lang.
Han løb sin vej. Der var engang.

Lykken så tit rider med hast,
siden jeg aldrig mere lykken fandt.
Selv om mit håb, falmed' og brast,
har jeg dog mindet om en tid, der svandt.
Der var engang, jeg elsked' een
han kaldte mig sin øjesten.
Nu ligger tit jeg natten lang
og tænker på: Der var engang.

Der var engang, jeg troede på,
at ønsker man, så vil man få.
Nu visner snart min ømhedstrang.
Alligevel: Der var engang.