Terms & Conditions

We have Recently updated our Terms and Conditions. Please read and accept the terms and conditions in order to access the site

Current Version: 1

Privacy Policy

We have Recently updated our Privacy Policy. Please read and accept the Privacy Policy in order to access the site

Current Version: 1

*Det Kongelige Teater

 

 300px-kgl-teater-efter-1837-1  
1747-1774 1774-

Siden 1747 har Det Kongelige Teater haft til huse på Kongens Nytorv, bygget som kongens teater med offentlig adgang for alle byens borgere. Det første teaterhus var tegnet af hofbygmester Nicolai Eigtved, manden bag Amalienborg palæerne, og det havde plads til ca. 800 tilskuere. Allerede få ti-år efter var en ombygning dog nødvendig, og den blev gennemført i 1774 af arkitekten C.F. Harsdorff, hvorved teatret også fik plads til flere tilskuere. I de første sæsoner var det kunstneriske personale beskedent. Ved åbningen bestod det af 8 skuespillere, 4 skuespillerinder, 2 dansere og 1 danserinde. Først gradvist i løbet af de følgende årtier etablerede Det Kongelige Teater sig som den multikunstneriske scene, vi kender i dag, med fire kunstarter - skuespil, opera, ballet og Det Kongelige Kapel - under samme tag og ledelse. En vigtig forudsætning for teatrets kunstneriske udvikling er skolerne. Ældst er balletskolen - oprettet på teatret i 1771. To år senere oprettedes et syngeakademi som en forløber for et egentligt operaakademi. Forskellige tiltag inden for udviklingen af skuespillere har der ligeledes været tale om, men en egentlig elevskole er først en realitet langt senere. Grundstenen til det teater, som vi kender på Kongens Nytorv, blev lagt den 18. oktober 1872, og indvielsen fandt sted med nogle måneders forsinkelse den 15. oktober 1874. Teatret rummer en enkelt scene som i dag betegnes Gamle scene. Der er plads til ca. 1.600 tilskuere, og der er indrettet en speciel loge til monarken. Den var oprindelig delt i tre afsnit med teatersalen mod Kongens Nytorv, dernæst en mellembygning som førte over Heibergsgade til en administrations- og magasinbygning. I 1982-85 blev mellembygningen og magasinbygningen nedrevet, en del af Heibergsgade blev nedlagt. Selve teaterbygningen blev fredet i 1985.