Apolloteatret 1935
Apollorevyen
Tekst: Ludvig Brandstrup
Musik: Conrad du Bois, Colombro og Gergory
Sunget af: Aase Ziegler
Bag den gamle vise, bag den gamle sang.
Husker du da vi to mødtes for allerførste gang.
Jeg ved, at du har glemt det,
som du har glemt mig
Du ved, at jeg har gemt det,
som jeg vil gemme dig.
Du loved’ mig at du ville ønske,
hver gang en stjerne faldt.
For dig var det kun småting, for mig var det alt.
Vi skulle leve livet sammen, og dele alting halvt,
For dig var det kun småting, for mig var det alt.
Hvor var jeg lyk’lig, hvor var jeg henrykt, kære lille du.
Hvor er jeg skuffet, hvor er jeg skamfuld, dybt bedrøvet nu.
Det var et slot vi bygged’ sammen,
du lo, dengang det faldt.
For dig var det kun småting,
for mig var det alt.
Det er den gamle vise: Hver gang man mødes to,
At han skal bare love, og hun skal bare tro.
For I er jo de stærke,
og vi er kun de små.
Det får vi skam at mærke,
den dag I la’r os gå.
Du loved’ mig at du ville ønske,
hver gang en stjerne faldt.
For dig var det kun småting, for mig var det alt.
Jeg måtte stege dine bøffer, selv om jeg glemte salt.
For mig var det kun småting, for dig var det alt.
Det er forbi nu, og vi må skilles, bryd dig ej om mig,
Der er kun én ting, jeg ville ønske, når du nu går din vej,
At blot en ganske lille tåre,
fra dine øjne faldt.
For dig var det kun småting,
for mig er det alt.