Alverdens nerver og sanser |
har vær't af lave i år. |
Ja hvor man går |
det svar man får: |
Den er føj, fy fy føj, fy fy føj. |
Og dog alverden danser |
og vildt til skaglerne slår. |
Fra kvist og sal, kontor, butik |
man hører denne replik: |
Sku' vi ikke ta' og nappe |
os en enkel lille rystedans ? |
Om så folk er nok så slappe |
har de allesammen lyst til dans. |
Fra chauffører til pastor'ne |
går de på sold |
og det lyder mellem bord'ne |
fra ni til tolv: |
Sku' vi ikke ta' og nappe |
os en enkel lille rystedans ? |
Jazz og tango de er skrappe, |
ja men ryst det er den første dans. |
Når du rundt på gulvet hopper, |
er det komplet |
som om du var fuld af lopper |
fra A til Z. |
På Anholt sad de i vinter |
og frøs med anstand og air. |
De skumlede |
og mumlede: |
Den er føj, fy fy føj, fy fy føj. |
Og alle øens kvinder |
de sa' til mænd'ne: Kom her! |
Rundt om os ligger isen højt |
og af brændsel ikke en døjt! |
Sku' vi ikke ta' og nappe |
os en enkel lille rystedans ? |
Hvis I rigtig ka' Jer rappe |
bli'r der sikkert nok et kys te' mands. |
Klem nu rigtig til med armen |
du rare fyr. |
Såd'n at vi ka' holde varmen |
til dagen gryr. |
Sku' vi ikke ta' og nappe |
os en enkel lille rystedans ? |
Jazz og tango de er skrappe, |
ja men ryst det er den første dans. |
Når du rundt på gulvet hopper, |
er det komplet |
som om du var fuld af lopper |
fra A til Z. |