Allé Teatret 1927
Skibet er ladet med
Tekst: Ludvig Brandstrup
Musik: Kai Normann Andersen
Sunget af: Ann Sofi Norin
| Først jublede jeg af glæde, |
| så kom smilet og det svandt hen. |
| Siden lærte jeg så at græde, |
| nu, ja nu, er der kun igen: |
| En lille taare, som ingen ser, |
| som altid netop falder, når de andre ler. |
| Den sætter aldrig det mindste spor, |
| og er dog tungere, end nogen tror. |
| Livet selv er et smil, der fødes, |
| blomstrer, falmer og visner hen. |
| Alt skal spildes og alt skal ødes, |
| til der bare er et igen: |
| En lille taare, som ingen ser, |
| som altid netop falder, når de andre ler, |
| som, skønt den falder så tyst til jord, |
| fortæller meget mer' end tusind ord. |
| Tiden læger og bringer lindring, |
| gråden tørres som nattens dug, |
| snart er sorgen kun en erindring, |
| kun et perlende lille fnug. |
| En lille taare, som ingen ser, |
| som altid netop falder, når de andre ler, |
| en lille pause, et lille hvil, |
| som ingen bytter mod alverdens smil. |