Scala Teater 1924
Regnbuen
Tekst: Carl Arctander, Alfred Kjærulf og Ludvig Brandstrup
Musik: Ch. Borel Clerc
Sunget af Liva Weel
| Dengang jeg saa lyset første gang, |
| det var saamænd i Ivigtut, |
| jeg slog øjet op og saa |
| de glade nordlys der slog smut. |
| Bedstemoders yndlingssæl blev slagtet |
| og i skindet blev jeg svøbt, |
| indtil solen smelted' isen, |
| saa at jeg ku' blive døbt. |
| Sikke saa en middag Far han ga' |
| de fik lige, hvad de ville ha'. |
| Eskimo'r, eskimo'r, |
| elsker hvalros-Tournedoer. |
| De drak en masse Saint Marceaux'er |
| og Vieux Bordeaux'r og Veuve Cliqot'er. |
| Eskimo'r, eskimo'r, |
| elsker Dome og Curacao'er. |
| Der drikkes intet sted paa jord, |
| som mod Nord, hvor der bor eskimo'r. |
| Naah! Jeg voksed og op blev forlovet, |
| skatten var fra Umanak. |
| AAh! Han sa' saa yndigt til mig: |
| "Ska' vi dele min kajak ?" |
| Men han var saa hidsig |
| og da bryllupsdagen kom - oh ve - oh skræk, |
| harpunerede han præsten |
| og blev sat paa vand og spæk. |
| Aah! Men da han saa kom ud igen, |
| hvor jeg dog var lyk'lig med min ven. |
| eskimo'r, eskimo'r, |
| har det bed're end man tror. |
| De sidder rundt omkring et bord |
| og klapper konerens popo'er. |
| eskimo'r, eskimo'r, |
| de er smaa Boccacio'er. |
| Moralen hænger i en snor |
| højt mod Nord, hvor der bor eskimo'r |
| Aah! Men vores lykke var kun kort, |
| der kom ret hurtigt ende paa'en. |
| Han blev vred fordi jeg ikke |
| ville lånes ud til nogen |
| Tænk det gik saa galt, |
| at han en skønne dag blev hidsig og saa svor, |
| at han hell're ville dø, end se mig mer' |
| og han holdt ord. |
| Tænk han tog kajakken og sit spyd, |
| fik visiret paa og drog mod syd. |
| eskimo'r, eskimo'r, |
| trives skidt, hvor pebret gror, |
| paa et kontor i Singapore. |
| Eskimo'r holder ord. |
| Han holdt osse, hvad han svor. |
| Der lever osse Romeo'r |
| højt mod Nord, hvor der bor eskimo'r. |