| Hver gang et år er ved at gå, |
| kommer et nyt og banker på. |
| Hvad har det med? |
| Hvo'n mon det bli'r? |
| Håbet er grønt, hvergang vi si'r: |
| Goddag til det ny |
| og farvel til det gamle, der svandt. |
| Alt var så lyst, |
| jeg vil mindes, hver en time, der randt. |
| fuld af fryd, |
| fuld af fest, |
| mens minutterne nu går på hæld. |
| Derfor si'r jeg, men midnatsklokkerne slår: |
| Tak for i år! |
| Et ka' vær' langt, et ka' vær' kort, |
| flagrende let, stridbart og hårdt. |
| Det ved vi først, |
| når året er endt, |
| derfor, hver gang, siger vi spændt: |
| Goddag til det ny |
| og farvel til det gamle, der svandt. |
| Selvom måske |
| det var bånd, det år, der bristed', som bandt |
| os til den |
| vi holdt af. |
| Vi kan kun viske tårerne bort. |
| Stille, si'r jeg, mens midnatsklokkerne: |
| Tak for i år! |
