Terms & Conditions

We have Recently updated our Terms and Conditions. Please read and accept the terms and conditions in order to access the site

Current Version: 1

Privacy Policy

We have Recently updated our Privacy Policy. Please read and accept the Privacy Policy in order to access the site

Current Version: 1

Grønlandsvisen

Nørrebros Teater 1921

Sørens far har penge

Musik: Gaetamo Lama

Sangtekst: Thorsten Larsen

Sunget af Frederik Jensen


 

Oppe i Thule foran bopladsen står
Peter Freuchen og Knud Rasmussen,
helt overgroet med skæg og med hår,
ja, og rundt om dem ta'r plads
små eskimoer, alle venter de stolt,
nu er kongeskuden nær,
Rasmussen har et lille foredrag holdt,
hvad han aldrig kan la' vær':
 
Vask Jeres tud, tag den næsepind ud, ikke være beskidt til visit.
Hej, bukke lidt, bukke mer', bukke dybt, råbe hurra og kryoliolith!
Ud over bølgen de råber med larm, da de øjner den store kajak:
Gy-ga-ga gy-ga-ga ba-va-va va-va-va gy-ga-ga gy-ga-ga-gak
 
Da deres gæst så sætter foden på land,
er der ikke et øje tørt,
næserne drypper fedt med tælle og tran,
selv et isbjerg sveder rørt.
Ingen i Grønland har tænkt sig engang
deres høje gæst så høj,
alle på stranden brister ud i en sang,
er det trolddom eller spøg ?
 
Flag er der oppe, og hjerterne hoppe i livet på hver eskimo.
Freuchen og Rasmussen har deres mas, med at oprette orden og ro.
Gæsten så jævn og elskværdig på grønlandsk si'r: Tak børn, hjertelig tak.
Gy-ga-ga gy-ga-ga ba-va-va va-va-va gy-ga-ga gy-ga-ga-gak
 
Gæstfrie er de, det bedrøver dem svært
at deres gæst til Polens bred,
hvor hans besøg jo er så sjældent og kært
kun har ta'et een kone med.
Een kone, mener de, er slet ikke nok
til en sådan fin person,
skønheder hentes, en bedårende flok:
Vær så artig, vælg dig no'en!
 
Hej lille snut Ivigtut, Tuttenut, være hans ja, og han være din!
Gæsten beskedent sig værger, men der bli'r han pånødt et lille dusin.
Damerne nejer beæret og nikker og smiler med pludder og snak.
Gy-ga-ga gy-ga-ga ba-va-va va-va-va gy-ga-ga gy-ga-ga-gak
 
Nede i vinterhuset alting er klart
til et muntert lille sold,
der er så lunt, der kan de få det lidt rart.
En polardag er jo kold.
Intet der spares, det bli'r festligt og flot,
og der dufter af tran.
Hjerterum er der, men med plads er der småt,
da menuen rettes an:
 
Ah, guffe-guf, lille tand løb' i vand, tunge ud gi' et smask smække-smæk!
Rævefilet'er og hvalrossebøf og en sælhund, der flyder i spæk!
Gæsten var høflig og roste hver ret, skønt det lidt i hans mundviger trak.
Gy-ga-ga gy-ga-ga ba-va-va va-va-va gy-ga-ga gy-ga-ga-gak
 
Oven på bordet er der isbjørnejagt,
det er svært at stå på is
og skyde bjørne, for når just man har lagt
bøssen an og ved præcis
nu er den go', så kommer bæstet sgu der
lige farende mor en,
ja, og så svajer såd'n et skydegevær,
for man glider jo i sneen.
 
Hov! Klikkelik bummelum brænde løs eller haps happelaps du' kaput.
Hejsa, Hurra, store jæger godt, godt lille bjørn, være død, være skudt.
Uh, hvor dog sådan en fyr den er glubsk, og de brøler så rædsomt, det rak!
Gy-ga-ga gy-ga-ga ba-va-va va-va-va gy-ga-ga gy-ga-ga-gak
 
Festen er sluttet, snart må gæsterne bort,
jamen først en lille dans.
Natten er lang, for der er dagen jo kort.
Nåh, de har jo Nordlysglans.
Hvalerne springer højt med guldæbler mens
folk får indsmurt tæerne.
Hele det gamle Grønlands intelligens
danser ud på bræerne.
 
Flet nu din hårtop og bind dine bukser og sving så den røde kamik.
Sæt grammofonen på is, før den smelter! Nå nåda, hvor dansen den gik.
En der omtrent kunne huske Hans Egede, sprang som en ung kakerlak.
Gy-ga-ga gy-ga-ga ba-va-va va-va-va gy-ga-ga gy-ga-ga-gak