Teltet på Dyrehavsbakken
Cirkusrevyen 1936
Tekst: Alfred Kjerulf
Musik: Axel Thingsted
Sunget af Ludvig Brandstrup
Børn, nu skal I høre, |
hvod'n I skal jer føre, |
hvis I skal til hofbal hos Hans Majestæt; |
det er ikke nok, at |
I har chapeau-claque-hat, |
eller at I er i crêpe-de-chine klædt. |
Første så må I kunne |
danse nogenlunde, |
læn jer kærligt op til jeres kavalér, |
men se hovedsagen, |
det er: ind med bagen, |
og så sætte foden, som på mig I ser: |
En - to - tre! Lige ud! Og Vend! |
Maven må vi se at blive a' me'! |
Hen til kommoden og te'bavs igen, |
og herren vender ryggen til sin dame! |
Om det sidste hofbal, |
Jeg nu remse op skal: |
Der har vi Prins Axel i en sagte vals |
med fru Bryan Owen |
som en eg i skoven, |
kaper står misundelig og rækker hals. |
Vores statsminister, |
strækker sine vrister |
skægget vifter som et Dannebrog med split, |
når med kongemine |
han med dronning Drine |
i en polka prøver på at holde trit |
En - to - tre! Lige ud! Og Vend! |
Maven må vi se at blive a' me'! |
Hen til kommoden og te'bavs igen, |
og herren vender ryggen til sin dame! |
Chrisemas i skytte- |
uniform er bytte, |
ja, en lækkerbid for alle hofpi’erne, |
danse nok han ville, |
men han er for lille |
til at kunne føre, så han opgi’r det! |
Kragh man ser en stump a’ |
i en fjottet rhumba, |
hvad er det? Jeg syn’s han danser venstre om! |
Kommunisten Larsen, |
delta’r kun i marchen, |
drømmer han om Mussolinis march mod Rom ? |
En - to - tre! Lige ud! Og Vend! |
Maven må vi se at blive a' me'! |
Hen til kommoden og te'bavs igen, |
og herren vender ryggen til sin dame! |
Oluf Sten og Vanggaard |
jokker rundt i tangoer. |
De har lange ben, de kan slå knuder på. |
Direktør Boeck Hansen |
sveder tran i dansen, |
han ser ud som om han havde puder på. |
Storfyrstinde Olga |
i en fingerpolka |
tumler rundt med Pürschel, der er stiv og stram, |
og Hr. Larsen Ledet, |
ser ud som han sig keded’ |
og sad og tænkte:”Hvem der bare ha’d en dram? |
En - to - tre! Lige ud! Og Vend! |
Maven må vi se at blive a' me'! |
Hen til kommoden og te'bavs igen, |
og herren vender ryggen til sin dame! |
Hele dem’kratiet |
slider vældigt i’et, |
Kjærbøl over gulvet elegant sig snor |
med komtesse Molke |
i en blues af folke. |
Bluesen hedder ”Folketinget uden ord!” |
Hartvig, Frisch og Alsing |
danser næsten alting, |
Bomholt kun kan femte tur af ”Les Lanciers”. |
Og hr. H.P.Hansen |
napper hurtigt tjansen, |
da en kendt grevinde M, sig byder til. |
En - to - tre! Lige ud! Og Vend! |
Maven må vi se at blive a' me'! |
Hen til kommoden og te'bavs igen, |
og herren vender ryggen til sin dame! |
Der er kronprinsessen, |
hun iblandt noblessen |
svinger Hr. Gemalen i en sindssvag hot. |
Fred’rik hvisker svimmel: |
”Ih, du milde himmel, |
tror du, lille Ingrid, at det her går godt ?” |
Alle kammerherr’ne |
rejser sig på tæ’rne, |
kammerherreinderne gør ligeså, |
og så siger kongen, |
glad fra chaiselongen: |
”Det er rigtigt, børn, lad bare dansen gå! |
En - to - tre! Lige ud! Og Vend! |
Maven må vi se at blive a' me'! |
Hen til kommoden og te'bavs igen, |
og herren vender ryggen til sin dame! |
Damerne til hofbal |
ikke meget stof skal |
købe, deres egen bare hud de bru'er, |
den er rød og lilla, |
det er ikke til a' |
se, hvad der er sminke, og hvad der 'r natur. |
Klokken tolv de glade |
drikker chokolade, |
og der bydes kongelige hveder om, |
hvorpå Dyring slutter |
de sidste fem minutter |
af med denne her, som alle beder om! |
En - to - tre! Lige ud! Og Vend! |
Maven må vi se at blive a' me'! |
Hen til kommoden og te'bavs igen, |
og herren vender ryggen til sin dame! |