
Glassalen 1922
Tivolirevyen
Tekst: Ludvig Brandstrup
Musik: Elith Worsing
Sunget af Christian Gottschalch
| I den store tavse nat |
| står jeg her ved skibets rat |
| under himlens stjernehær |
| ene og forladt. |
| Under himlens høje tag |
| høres fjerne vingeslag. |
| Fugletrækket atter går |
| mod nord, mod lys og vår. |
| Hils fra mig derhjemme, |
| hils min far og mor. |
| Hils de grønne bøge, |
| hils den blanke fjord. |
| Mine bedste tanker, |
| følger Jer på vej, |
| når I flyr mod hjemmet, |
| hils det, hils fra mig. |
| Uden uro, uden jag |
| dag og nat, nat og dag, |
| bringer Jer til målet frem |
| brede vingeslag. |
| Ak, så tænk engang på mig, |
| gerne fløj jeg samme vej. |
| Hjemme står vel skoven grøn; |
| ak, svale hør min bøn: |
| Hils fra mig derhjemme, |
| hils min far og mor. |
| Hils de grønne bøge, |
| hils den blanke fjord. |
| Hvis jeg havde vinger, |
| fløj jeg hjem med dig |
| til de lyse nætter, |
| hils dem, hils fra mig. |
| Langt mod syd og højt mod nord, |
| øst og vest, hvor palmer gror, |
| lever unge danske mænd, |
| der ud fra hjemmet for. |
| Hundred tusinder af mil |
| skiller os fra venners smil; |
| svale flyv fra sted til sted |
| og tag en hilsen med. |
| Hils fra mig derhjemme, |
| hils og bring dem bud. |
| Bed dem aldrig glemme, |
| dem der rejste ud. |
| Intet har vi elsket |
| højt som hjemmets navn. |
| Sig dem det, og hils dem, |
| hils i København |


