Hotel Kongens Ege blev opført i 1967 Hotellet blev opført på et tidligere militært anlæg, der var anlagt på et par sandbakker, der blev benyttet til skydeøvelser. Fra omkring 1825 blev forsøgt anlagt skov på bakkerne og der blev etableret en skovpavillion på området. Pavillionen blev revet ned ved opførelsen af hotellet tillige med tre ege, der var blevet plantet i anledning af Christian 10.'s 70 års fødselsdag den 26. september 1940. Grundet beliggenheden på bakken er der fra hotellet udsigt over både byen og Randers Fjord. Hotellet husede fra slutningen af 1970'erne Randers revyen, der i perioden tog navnet Kongens Ege Revyen, og i 1986 havde hotellet landets højeste belægningsprocent samtidig med, at Kongens Ege Revyen blev kåret som landets bedste.I august 2013 oplyste Scandic, at der efter flere års tab ikke var grundlag for at drive hotellet videre og at Scandic derfor indstillede hoteldriften den 1. december 2013.