skuespiller
Født 27. November 1914
Død 24. November 1944
Lis Smed var bare 19 år, da hun i august 1934 fik en sensationel debut i wienerlystspillet "Den lille butik". Blot halvandet år i forvejen havde hun taget sin realeksamen hjemme i Horsens. Hun blev opdaget på en folkemusikskole og kom derefter i privat teatertræning. Anmelderne sammenlignede hende bl.a med den unge stjerne Marguerite Viby, men hun ønskede at være helt sin egen. Hun fortsatte karrieren både på teater og film, hvor publikum elskede hende. Filmselskabet Palladium, skrev en toårig kontrakt hende, men der var kritikere, der mente at hun var et usædvanligt talent, men at hun blev brugt forkert og var kunstnerisk umoden. Lis valgte derfor at søge optagels på Det Kongelige Teaters elevskole. Nationalscenen ville ikke engagere hende. Til gengæld stor privatteatrene i kø for at bruge hende. På filmlærredet fik hun gode opgaver, f.eks. tjenestepigen, i »Biskoppen«. Privat gik det også godt: I 1940 blev hun gift med S. A. Fennow i Skovshoved Kirke. I 1942 fik hun en af det helt store succeser i Riddersalens "Livet er jo dejligt". Men ofte blev forestillingen aflysest, fordi hun blev dårlig bag tæppet. I gentagne perioder var hun væk fra forestillingen. I november 1944 blev hun indlagt i tre uger. Hun havde fået gulsot, og man håbede, hun ville komme sig, men feberen blev forværret. Hun havde skrantet længe. Snart svigtede stemmen, og snart var hun til observation for blindtarmsbetændelse, galdefeber, på rekreation eller noget helt femte. Allerede I 1937 havde B.T. bragt en historie og stjernens skjulte sygdomme. Hun begyndte at tage på i vægt og med stor viljefasthed besluttede hun at tabe sig. Hun prøvede alt...gennemgik den ene afmagringskur efter den anden...hun sultede sig selv og tog de stærkest virkende afmagringsmidler. Da blev hun først rigtig syg. Den 24. november 1944 kunne man rystende læse, at Lis Smed var afgået ved døden samme morgen på Frederiksberg Hospital. Hun blev begravet på sin 30-års fødselsdag fra Frederiksberg Kirke under stor turmult....Folk stimlede sammen for at komme ind i kirken og for at se alle de kendte.