Mor

Når du modta'r disse ord – Mor,
fra din dreng som nu er stor – Mor,
må du ikke fælde alt for mange tårer.
Jeg løb bort som lille nor – Mor,
og nu står jeg ved mit ror – Mor.
Nu forstår jeg først, hvor let du var at såre.
Jeg var ond og tankeløs, og her står jeg med min pøs,
med mit blik mod barndomshjemmet i det fjerne.
 
Hvor i verden hen jeg for - Mor,
fra Kap Horn til Singapore - Mor,
går min tanke hjem til dig og dine sange,
som vi nynnede i kor - Mor,
du og jeg og lillebror - Mor,
åh jeg synger dem endnu, så mange gange.
 
Jeg kan se dit lyse smil, over havets mange mil,
når jeg stirrer op på nattens dunkle stjerne.
 
Når leukøjen står i flor – Mor,
omkring huset, hvor du bor - Mor,
er det li'som om jeg hør` din stemme.
Ja så drejer jeg mit ror - Mor,
og så stævner jeg mod nord - Mor,
for det er jo dog hos dig, at jeg har hjemme.