Jeg er kun en dreng, en lille spanier,
jeg var stolt og sorgløs, fuld af mod,
med de andre tumlede jeg dagen
bort i leg omkring den blanke flod,
søgte skjulested i dybe skygger
under muren om min faders hus,
men så kom de store sorte fugle,
og nu er det kun en dynge grus.
Når de store sorte fugle kommer,
lyder brag af bål og angste skrig.
Alle mure vakler, står i flammer,
til de synker over tavse lig.
Bag den brændte kirkes dybe skygger,
skjuler jeg mig, skælvende af angst,
når jeg ser de store sorte fugle,
kredse ubønhørligt efter fangst.
Jeg var kun en dreng, en lille spanier,
stolt og sorgløs, kåd og barneglad.
Nu er jeg en sjæl, som er forkullet
af en verdens grusomhed og had.
Er det sandt, at bag de fjerne bjerge,
bor der gode mennesker endnu?
Dræb dem så, de store sorte fugle,
som de dræbte Spaniens smukke smil.