Musiker og skuespiller
Troels Jensen blev professionel musiker i 1968, hvor han dannede Delta Blues Band, med hvem han turnerede over hele Europa. Gruppen fik internationalt ry og har spillet med kendte navne som Link Wray, og nogle af bluesmusikkens store navne, som Sunnyland Slim, Sonny Terry og Brownie McGhee. Delta blues Band blev i 1979 omdannet til det i dag kendte Delta-Cross Band. Troels Jensen har, udover sin karriere i bandet, fungeret som underviser i ungdomsklubber i sang og musik, ligesom han er en meget benyttet studiemusiker.