Valdemar

Valdemar har altid været et navn, jeg holdt a'.
Jeg i skolen altid æred' Kong V. Atterdag.
Tænk jeg var jaloux på Tove, som kongen ku' li'e.
Hun fik sin entre ved hove ved denne melodie:
Valde, Valde, Valdemar,
pi'ernes egen Valde.
Altid straks parat jeg var,
hvis du på mig kaldte.
Valde, Valde, Valdemar,
alt får du mig til.
Valde, du ka, skalte,
du ka' valte, som du vil.

Klingeklinge, vagtparaden med trommer og horn
trækker flot igennem gaden, se tambourmajor'n,
han får kønne pigers hilsen fra vindu'rne sendt,
men jeg syn's nu bedst om Nielsen, den søde dirigent.
Valde, Valde, Valdemar,
pi'ernes egen Valde.
Altid straks parat jeg var,
hvis du på mig kaldte.
Valde, Valde, Valdemar,
alt får du mig til.
Valde, du ka, skalte,
du ka' valte, som du vil.

Jeg ka' blive voldsom hed a' på filmen at se.
Frederik blev jeg hurtig ked a', næ, må jeg så be'
om den søde hr. Psilander; åh, sikken et mod!
Skoletøse, gamle tanter, de ligger for hans fod;
Valde, Valde, Valdemar,
pi'ernes egen Valde.
Altid straks parat jeg var,
hvis du på mig kaldte.
Valde, Valde, Valdemar,
alt får du mig til.
Valde, du ka, skalte,
du ka' valte, som du vil.