| Det bobler og koger og syder og svider. |
| En madmor kan godt blive træt. |
| Hvad er det for varer, hvad er det for tider? |
| Man ender vel snart som skelet. |
| Man må da begribe, et samliv må sløves, |
| når torsken er slagtet og slap, |
| og krøllen og bukserne ekstra skal købes, |
| og prisen er hipper som hap. |
| Her står man i stunder og steger og koger |
| og kender så godt, hvad der sker: |
| Først møder han aldrig den tid, som han lover, |
| så æder han alt på't kvarter. |
| Og før man får lov til at dvæle en smule, |
| så står man i opvaskens sjap. |
| For sådan en starut, kan man kun føle kulde, |
| næh, mandfold er hipper som hap. |
| Se, såd'n vitaminer og rådne kalorier, |
| sku' det ku' gi' kraft på en sovs? |
| Jeg regner det altså for løgnehistorier, |
| fru Majer har brungen til torvs. |
| En bøf som et ansigt i niende omgang, |
| så linder man lidt på en knap. |
| Kun såd'n kan en kvinde beholde sit omfang, |
| kalorier er hipper som hap. |
| Jeg elsker det kolde, det store, det stille |
| og helt usandsynlige bord |
| med skinker og stege og sild'er i dilde |
| og ingen der mægler et ord. |
| Det bugner og vælter og stables og tårnes |
| og skvulper i øl og snaps. |
| Så er der en hamburgerryg, der skal ordnes, |
| og resten bli'r hipper som hap. |
| Jeg hader den magre og pillede stage, |
| som altid går på restaurant. |
| På hendes kuvert står det halve tilbage, |
| så pudrer hun næsen engang. |
| De holder sig slanke, ja det tror fa'en, |
| de nyder kun kys og kun klap, |
| og deler en skaldet banan med galanen, |
| mens føden er hipper som hap. |
| Du gamle ærværdige tørstige Danmark |
| som stiger af måltidets os! |
| At Sjælland ser ud som et spejlæg er sandt nok, |
| og Langeland er en ansjos. |
| Og Fyn og den øer suppeomskyllet, |
| bouillonen den er Skagerrap, |
| mens Jylland på højkant er snapsen og øllet, |
| og Island er hipper som hap. |