Slide dagen lang med drikkepenge-smil |
Gu’ skal man blive sur, så snart man er civil. |
Nu er det slut, vi ta’r et pusterum, |
fra vores kære publikum. |
Alle vanskelige gæster – godnat. |
Fred med Jer og Jeres rester – hver en sjat. |
Så det slut med smil og buk, som en dresseret abekat. |
Det’ godnat, godnat, godnat. |
De ka’ gale, gø og vrinske, |
nu er nøglen drejet om. |
Man kan end’lig være men’ske. |
Kom nu frit frem Olsen, kom. |
Sig nu hele pibetøjet godnat. |
Du’ måske lidt sammenbøjet og træt. |
Nu det slut med overbegloelsen, |
Vi skal hjemad til beboelsen, |
Kort sagt – Ølombærer Olsen si’r godnat. |
Nåh ! – Vi ta’r den med ro og hviler ørene lidt. |
Ih, hvor folk har råbt, irriterende skarpt og vredt. |
”Tjener” – her og der – nu er stemmerne døet hen. |
Der er kun et enkelt ord igen. |
Og det ord, der er igen, er godnat. |
Hvor en kro er køn, når den er forladt. |
Alle stolene er på bordene, hvor de ligger pænt og fladt |
og si’r godnat, godnat, godnat. |
Så er den dag altså gået, |
vi har fred i vores sjæl, |
og den sidste bon bliver slået, |
og den slår vi til os selv. |
Når to gamle venner si’r godnat, |
skal de glemme skænderier og pjat. |
Og la’ et enkelt smil slå krøller |
i den hyggestund, der følger, |
Med en enkelt håndfuld øller til godnat. |