Det bobler og koger og syder og svider. |
En madmor kan godt blive træt. |
Hvad er det for varer, hvad er det for tider? |
Man ender vel snart som skelet. |
Man må da begribe, et samliv må sløves, |
når torsken er slagtet og slap, |
og krøllen og bukserne ekstra skal købes, |
og prisen er hipper som hap. |
Her står man i stunder og steger og koger |
og kender så godt, hvad der sker: |
Først møder han aldrig den tid, som han lover, |
så æder han alt på't kvarter. |
Og før man får lov til at dvæle en smule, |
så står man i opvaskens sjap. |
For sådan en starut, kan man kun føle kulde, |
næh, mandfold er hipper som hap. |
Se, såd'n vitaminer og rådne kalorier, |
sku' det ku' gi' kraft på en sovs? |
Jeg regner det altså for løgnehistorier, |
fru Majer har brungen til torvs. |
En bøf som et ansigt i niende omgang, |
så linder man lidt på en knap. |
Kun såd'n kan en kvinde beholde sit omfang, |
kalorier er hipper som hap. |
Jeg elsker det kolde, det store, det stille |
og helt usandsynlige bord |
med skinker og stege og sild'er i dilde |
og ingen der mægler et ord. |
Det bugner og vælter og stables og tårnes |
og skvulper i øl og snaps. |
Så er der en hamburgerryg, der skal ordnes, |
og resten bli'r hipper som hap. |
Jeg hader den magre og pillede stage, |
som altid går på restaurant. |
På hendes kuvert står det halve tilbage, |
så pudrer hun næsen engang. |
De holder sig slanke, ja det tror fa'en, |
de nyder kun kys og kun klap, |
og deler en skaldet banan med galanen, |
mens føden er hipper som hap. |
Du gamle ærværdige tørstige Danmark |
som stiger af måltidets os! |
At Sjælland ser ud som et spejlæg er sandt nok, |
og Langeland er en ansjos. |
Og Fyn og den øer suppeomskyllet, |
bouillonen den er Skagerrap, |
mens Jylland på højkant er snapsen og øllet, |
og Island er hipper som hap. |