Jeg kan tydelig se Sverrig

Camilla havde aldrig nogensinde vær't i skov'n.

Hvad gør jeg? Jeg river mig, og ta'r en kapervogn.

En køn klat smør, seks æg og pølse, det ta'r hun på sig.

Jeg snaps og proppepenge har i lommerne på mig.

Mille var så glad, og kinden stod i glød,

og hjertet hoppede som sundets bølger.

Hun spurgte og jeg svared', åh, hvor var hun sød,

"Hør skal vi ikke ha' os et glas iskoldt øl på Hveen?"

Men allersødest, da hun knejste på det ene ben:

"Gud, Peter, jeg kan tydeligt se Sverrig"

Jeg nænned' ej at sige hende mod, det lamseben,

når hun ku' tro det, raged' det jo ej en anden een:

"Javel, min pige, Sverrig ligger temli' tæt herve'."

"Hør skal vi ikke ha' os et glas iskoldt øl på det?"

Vi stod af ved Tuborg, vi fik et par glas.

De to gesvindt blev til en halv snes stykker.

Vi satte os på vognen, jeg var så veltilpas,

og lille Mille hun var dobbelt rosenrød og sød.

Hun så mig ømt i øjet ind, så jeg sa': "Pinedød!

Nu syn's jeg selv, at jeg kan skimte Sverrig".

Vor frokost havde vi tildels fortæret undervejs,

og resten spiste vi på Ørholm, kaldt "Det danske Schweiz".

Vi sang om kap med fuglene og hvilte på en bænk,

og af og til der gudskelov faldt af et lille stænk.

Middagsmad på Skodsborg - suppe, torsk og steg.

Min Mille var især tilfreds med torsken.

Hun havde ikke no'en af øjnene fra mig,

før udenfor vi sad med kaffe og lidt tilbehør,

da sa' vi begge, mens vi blanded cognac og likør:

"Nå nå, hvor man kan tydelig se Sverrig."

Og det blev mørkt, og solen den sank ned bag grønne lund,

og jeg havde hundred' gange kysset Milles rosenmund.

Jeg var så glad og vidste knapt, på hvad ben, jeg sku' stå.

Så købte vi en sporvogn og gik begge ovenpå.

Månen den var oppe, mens vi kørte ind,

og det var jeg og såmænd Mille også.

Mille læned' ho'det op i mod min kind,

og mens det søde barn ved min barm blunded' ind,

sang jeg i mørket ud, imens jeg røg min kvalmepind:

"Oh Mille! Jeg kan tydelig se Sverrig!"

Terms & Conditions