Det Kongelige Teater
af Tennessee Williams
Instruktion: Lars Kaalund
Det er den tyranniske familiepatriark Big Daddys fødselsdag, og familien er samlet for at fejre ham. Stemningen er ikke ligefrem løssluppen. Big Daddy er ved at dø af kræft, og det ved alle, undtagen han selv. Yndlingssønnen Brick, tidligere fodboldhelt og sportsjournalist, er ved at drikke sig ihjel, og hans barnløse ægteskab med den temperamentsfulde Maggie hænger i en tynd tråd. Den ældste søn Gooper og hans højgravide hustru Mae er i gang med den helt store charmeoffensiv og sværmer som fluer om millionarven. Med sig har de deres fem børn, der opfører sig som små monstre og kun er sat i verden for at vinde Big Daddys sympati. Men Big Daddy har besluttet sig for at rydde op: Big Mama får at vide, at han ikke kan tåle synet af hende, og at han har tænkt sig at finde en yngre model. Han afskriver sin ældste søn og hans familie, og han tvinger Brick til at forholde sig til sin afdøde ven Skipper. Hvad skete der, da Skipper døde? Hvad er det, Brick ikke kan tilgive sig selv? Under den bagende sydstatssol ulmer fortiede problemer og tabuer i et familiedrama, hvor alle går til grunde. Luften er ladet med hykleri, grådighed og angst. Angst for døden. Angst for livet. Angst for at gå glip af arven. Angst for at blive konfronteret med sit eget selvbedrag.
Medvirkende:
Anders W. Berthelsen | Brick |
Bjarke Atterdag Helgason / Benjamin Bjørn Jacobsen | Mae og Goobers søn |
Bodil Jørgensen | Mae |
Derek Banner | Lacey, tjener |
Finn Storgaard | Dr. Baugh |
Freja Klint Sandberg / Anne Sofie Hanskov | Mae og Goobers datter |
Henrik Koefoed | Gooper |
Ida Nicoline Pedersen / Mette Skafte Jensen | Mae og Goobers datter |
Johan Klint Sandberg / Sonny R. Sørensen | Mae og Goobers søn |
Karoline Skipper Mosgaard / Linnea Hanskov Palm | Mae og Goobers datter |
Kirsten Olesen | Big Mama |
Ole Ernst | Pastor Tooker |
Trine Dyrholm | Maggie |
Troels II Munk | Big Daddy |